I and so on arbejder jeg med terapi, rådgivning og kommunikation.

 

Jeg tilbyder samtaleterapi til enkeltpersoner, par og familier. Sammen arbejder vi med det relationelle og de samspilsmønstre, som står i vejen for kontakt og følelsesmæssig tryghed for derigennem at styrke udvikling, forandring og livsglæde og for at opnå bedre trivsel i hverdagen.

 

Inden opstart af forløb tager jeg gerne en uforpligtende telefonisk samtale, så vi kan afdække eventuelle spørgsmål.

 

Priser

Session 1 time: 875 kr.

Session 1,5 timer: 1.250 kr.

 

Jeg er også ansat i Somenta – Spiseforstyrrelser og Selvskade, hvor jeg med ansvaret for rådgivningen i København, arbejder med berørte og deres pårørende samt med alle de frivillige, som på daglig basis varetager foreningens rådgivningstilbud. Her tilbyder jeg også faglig sparring og undervisning til alle, som i deres professionelle arbejde møder personer, der har en spiseforstyrrelse eller kæmper med selvskade. Derudover er jeg censor i Kommunikation og i International Business ved CBS og universiteterne i Danmark.

 

Inden jeg i 2021 valgte at læse til psykoterapeut, arbejdede jeg i mere end 20 år med strategisk kommunikation og forhandling med fokus på det relationelle og værdiskabende. Først i reklamebranchen, hvor jeg har arbejdet med strategisk planning, projektledelse, branding og PR og derefter hos det internationale nyhedsbureau Reuters, hvor jeg har arbejdet med forhandling, rådgivning og kunderelationer primært i UK, Nordic & Baltics.

 

Jeg er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School (CBS), journalist fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX) og Familie- og Psykoterapeut MPF fra Blackbird Institute.   

 

KONTAKT